Den store speciale finale
Der har været lidt stille her på bloggen det sidste stykke tid, og det skyldes ikke kun, at jeg har ligget på min sofa og set en masse film, siden specialet blev afleveret. Jeg har nemlig også gået og forberedt mig på forsvaret af specialet, som netop løb af stablen i dag.
Jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke bryder mig om at læse noget, som jeg har afleveret. Det har jeg aldrig gjort, og det kommer jeg nok aldrig til. Årsagen er, at hvis jeg finder en fejl, så har jeg ingen mulighed for at rette den. Derfor sidder jeg tit og gruer for den næste sætning, for man ved aldrig hvad der venter af ubehagelige overraskelser. Da jeg læste specialet igennem igen, havde jeg det på nogenlunde samme måde, men det viste sig (heldigvis), at det jo slet ikke var så slemt endda. Jo, selvfølgelig var der nogle dumme fejl undervejs, men det er svært at undgå, når man sidder og skriver det sidste natten før det skal afleveres.
I dag skulle vi så op og forsvare specialet, og det var med lidt blandede følelser. Vi havde ikke rigtig nogen idé om, hvor godt eller skidt specialet egentlig var. Vores vejleder har aldrig læst noget af det vi har skrevet undervejs, og han havde derfor kun en overordnet idé om vores fremgangsmåde. Det var i øvrigt den samme underviser, der gav os verbalt tæv til den sidste eksamen i januar, så det gav os endnu en grund til at være lidt nervøse. Vi havde altså kun vores egen mavefornemmelse, og når man har siddet og kæmpet i fire måneder med den opgave, så vidste vi jo godt, hvor der var nogle mangler. Kasper var synlig nervøs inden vi skulle ind, og jeg må indrømme, at jeg også havde nogle nerver, men det var nogenlunde under kontrol.
Heldigvis gik det jo rigtig fint, og når man først kommer i gang med at snakke, og rent faktisk kan svare på spørgsmålene, så går det hele lidt nemmere. Jeg syntes næsten det var hyggeligt at være derinde 
Summasummarum, så gik det faktisk så godt, at vi fik 12 for vores opgave, og det kan vi jo bestemt ikke være utilfredse med. Tværtimod havde vi slet ikke ventet at få en så høj karakter, så det var dejlig positiv oplevelse. Vi havde tilsyneladende formået at lave en opgave, hvor der var god balance mellem det akademiske (teori, metode osv.) og den praktiske anvendelighed. Der var naturligvis også nogle mangler, og fx nævnte vores vejleder måden vi havde struktureret litteraturlisten på. Det er sikkert en vigtig akademisk disciplin, men det nu ikke noget jeg tager så tungt 
Så fra i dag kan jeg kalde mig selv for cand.it i IT, kommunikation og organisation 
