Et nyttigt tip #2: TrayIt
Nyttigt tip #2
Er man ikke så heldig at have en meget bred skærm, oplever man sikkert tit, at proceslinjen hurtigt bliver fyldt med diverse programmer og mapper og så begynder man at miste overblikket. Det er der heldigvis en løsning for.
TrayIt er et lille program, der gør proceslinjen lidt mere overskuelig. I stedet for at programmerne ligger og fylder på selve proceslinjen, placeres de i stedet i meddelelsesområdet ude til højre, der hvor man også finder uret osv. Princippet kendes allerede fra programmer som Messenger og Outlook, men det er langt fra alle programmer, der som standard placerer dernede. Men det kan de nu, takket være TrayIt.
Når først TrayIt kører, kan man selv bestemme hvilke programmer man ønsker at placere i meddelelsesområdet. Det nemmeste måde at gøre det på, er ved at holde SHIFT inde mens man klikker på minimer ikonet. Så forsvinder og programmet og der ligger nu et lille ikon nede i højre hjørne.For at kalde programmet frem igen, dobbeltklikker man blot på ikonet. Ønsker man, at et bestemt program altid skal minimeres til meddelelsesområdet, kan man højreklikke på ikonet og sætte flueben i 'Place in System Tray'. Så kan programmet kaldes frem og minimeres ved at dobbeltklikke på ikonet nede i hjørnet. Faktisk er det også muligt at minimere mapper til meddelelsesområdet.
Måske skulle jeg også lige nævne, at TrayIt ikke har nogen installationsfil. Man henter blot zip-filen, pakker den ud og så kører man programmet.
På min 'Nyttigheds-skala' vil jeg gå helt til tops og give TrayIt 10 stjerner. Det gør jeg, fordi det er et meget lille program (0,14 MB), der samtidig er meget nyttigt. Det er med andre ord, lige sådan et program jeg kan lide ![]()
![]()
Hent TrayIt her
