Brianborup.dk | blog

Sunday, February 8. 2009

Et nyttigt tip #7: CrossLoop

Hvis du er den person i din omgangskreds, der tilfældigvis ved lidt om computere, så har du sikkert også prøvet at folk ringer til dig for at få hjælp med deres problemer. Så ved du sikkert også, at det kan være ret svært at yde assistance over telefonen. Det kan også være at du har prøvet at være personen i nød, og har haft svært ved helt at forstå hvad den IT-kyndige gerne ville have dig til at gøre. Hvis du kan nikke genkendende til en af de situationer, så er CrossLoop måske et program for dig.

CrossLoop er et gratis program, der gør det muligt at dele sit skrivebord med andre. Det hele foregår over internettet på en krypteret og sikker linje, så kun den person man ønsker at dele sit skrivebord med kan få adgang til ens computer.

Programmet kræver ingen registrering (jo, de spørger om det, men kan springe den del over) og når først CrossLoop er installeret, er det hele er meget enkelt og nemt at gå til. I selve programmet er der kun to muligheder: Del computer eller få adgang til computer.



Hvis person A gerne vil have hjælp, klikker han på fanebladet 'Del', fortæller person B hvad hans adgangskode er og klikker på 'Opret forbindelse'. Person B indtaster så adgangskoden under fanebladet 'Adgang' og klikker på 'Opret forbindelse'. Herefter åbnes der et vindue hos person B, hvor han kan se og styre skærmen hos person A som om det var hans egen.

Jeg har selv brugt CrossLoop nogle gange og det er virkelig et meget nyttigt program. Det hele går så meget lettere, når begge parter kan se hvad er foregår på skærmen. Det eneste man skal være opmærksom på er, at hvis det ene person sidder med en lidt langsom internetforbindelse, så kan der gå lidt tid før billedet bliver opdateret hos person B. Desuden skal man huske at give sin Firewall tilladelse til at CrossLoop må modtage og sende data.

CrossLoop er så dejligt nemt og lige til at alle kan finde ud af bruge det. Og der er så mange muligheder i det, at det nærmest burde være obligatorisk at installere det :-) Derfor vil jeg give CrossLoop 10 stjerner på min nyttighedsskala, simpelthen fordi jeg ikke kunne komme i tanke om noget negativt at sige om programmet.




Bonus
Jeg fandt også denne video, der også meget godt beskriver mulighederne og fordelene ved CrossLoop.

Defined tags for this entry: , , , , , , , ,

Trackbacks

    No Trackbacks

Comments

Display comments as (Linear | Threaded)

  1. Martin Juhl says:

    Jeg har gode erfaringer med logmein - bruger det også til at betjene de programmer jeg kun har på den stationære, når jeg ikke er hjemme. Gratis-udgaven er lidt begrænset, men fjernstyringsdelen virker rigtig godt.
    Som med så meget andet kræver det dog, at man har tilsluttet den computer man vil fjernstyre på forhånd.Da det altid er de samme 5 der har brug for hjælp er det dog ikke noget problem. Til gengæld kan man så fjernstyre fra browseren på enhver computer med netforbindelse.
    Vil dog lige prøve Crossloop når det nu bliver så kraftigt anbefalet.

    p.s. henter tasken i næste uge(hvis du da ikke har smidt den ud ;-))

  2. Brian Borup says:

    Hej Martin, tak for kommentaren. Jeg har ikke selv prøvet LogMeIn, men det virker umiddelbart også meget smart, om end det måske har et lidt hovedformål. Men jeg vil da prøve det, hvis jeg en dag har brug for at fjernstyre min egen pc væk fra hjemmet.

    Og bare rolig, din taske står her endnu :-)

  3. Anonymous says:

    et godt program
    10 stjerner :-)

  4. Anders Ravn says:

    Der findes også TeamViewer (http://teamviewer.com) - det fungerer også super. Der er ingen restriktioner - udover man udelukkende må bruge det privat uden licens.


Add Comment


Enclosing asterisks marks text as bold (*word*), underscore are made via _word_.
Standard emoticons like :-) and ;-) are converted to images.

To prevent automated Bots from commentspamming, please enter the string you see in the image below in the appropriate input box. Your comment will only be submitted if the strings match. Please ensure that your browser supports and accepts cookies, or your comment cannot be verified correctly.
CAPTCHA

:'( :-) :-| :-O :-( 8-) :-D :-P ;-) 
BBCode format allowed