Brianborup.dk | blog

Friday, February 13. 2009

Tiger Woods og den lille bitte forbruger

I morges læste jeg en herlig artikel i den nyeste udgave af avisen 'Markedsføring'. Den handler om hvordan markedsføring i dag har ændret sig fra, at virksomhederne taler til forbrugerne, til at virksomhederne taler MED forbrugerne (side 26 nr. 3 2009). Det er alt sammen sket i takt med digitaliseringen og den globale kommunikation over internettet. Det er der egentlig ikke så meget nyt i, men artiklen havde et ret godt eksempel, og det vil jeg så lige dele med jer derude.

I 2008 udkom (endnu) et Tiger Woods golfspil fra EA Games, og det skulle eftersigende være et ret godt computerspil. Alligevel havde der sneget sig en fejl ind, og det var der en amerikansk teenager der opdagede. Fejlen gik ud på, at når man som Tiger Woods står i en vandgrav for at skyde en uheldig bold op på greenen, så står Tiger Woods ikke i vandet, han står på vandet! Det synes den amerikanske teenager var ret sjovt, så han avede følgende video og lagde den på Youtube.



I starten var det begrænset hvor mange der så videoen, men EA games kunne alligevel ikke helt ignorere at den eksisterede, for både Tiger Woods og YouTube er populære, så når man sætter de to sammen, var det ret sandsynligt at man også ville finde "Tiger Woods Jesus Shot" videoen.

Og hvad gør man som EA Games så? De kan ikke fjerne videoen med fejlen i deres spil fra YouTube. Skal man blot ignorere fejlen og lade som ingenting, forsøge at overdøve den ved at intensivere markedføringen eller måske udsende en pressemeddelelse og sige undskyld? Næ, man accepterer at bolden nu ligger på ens egen banehalvdel og EA Games svarede igen med denne video:



Jeg synes det var en rigtig fin måde at håndtere sagen på, og det har uden tvivl givet EA Games meget street credit blandt målgruppen. Samtidig viser det også meget godt, hvordan en enkelt lille bitte forbruger kan få sit budskab helt til tops ved at benytte de rette kanaler, og tilmed få et svar tilbage. Det er da en herlig digital tid vi lever i. Og jeg er da sikker på at den amerikanske teenager, der i øvrigt hedder Bryan Levi, også kan se det sjove i det. Ikke nok med det at hans video er blevet set 765.336 gange på YouTube, så fik han endda også lidt penge for at EA Games brugte et klip fra hans video i deres virale film :-)

Defined tags for this entry: , , , , , , , , , , ,

Trackbacks

    No Trackbacks

Comments

Display comments as (Linear | Threaded)

    No comments


Add Comment


Enclosing asterisks marks text as bold (*word*), underscore are made via _word_.
Standard emoticons like :-) and ;-) are converted to images.

To prevent automated Bots from commentspamming, please enter the string you see in the image below in the appropriate input box. Your comment will only be submitted if the strings match. Please ensure that your browser supports and accepts cookies, or your comment cannot be verified correctly.
CAPTCHA

:'( :-) :-| :-O :-( 8-) :-D :-P ;-) 
BBCode format allowed