Brianborup.dk | blog

Thursday, May 21. 2009

Sådan bruger du Icecast med Traktor 3 (guide)

For godt og vel 1½ år siden, skrev jeg et blogindlæg kaldet 'Dans verden, dans', og det handlede om, at at man i DJ softwaren Traktor 3 kan broadcaste den musik man spiller ud på internettet, så andre også kan høre med. For dem som endnu ikke har læst det indlæg, så skal man bruge man et program der hedder Icecast og som i øvrigt er ganske gratis.

Forleden modtog jeg så en mail fra en der havde læst det indlæg, og som gerne villl vide lidt mere om, hvordan man egentlig får det hele til at fungere. Det er et godt spørgsmål og da jeg selv havde problemer med det i sin tid, så har jeg nu lavet en lille guide med de trin man skal igennem. Først og fremmest er det nok en god idé at have både Icecast og Traktor installeret. Jeg tager udgangspunkt i Traktor 3, men fremgangsmåden er den samme i Traktor Pro.

Trin 1 - Find din eksterne IP adresse
Hver computer der er på internettet har en unik IP adresse, og hvis folk skal lytte til din broadcast, skal de kunne finde frem til dig. Derfor skal du først notere din eksterne IP adresse, og det kan du nemt gøre ved at gå ind på fx www.myip.dk.


Trin 2 - Indsæt oplysningerne i Traktor 3
I Traktor skal du finde frem Preferencens -> Broadcasting

Indtast derefter dine oplysninger så det svarer nogenlunde til mine.



Man kan man se at min IP er 85.218.138.81, men det skal du erstatte med din egen. Medmindre du selv har ændret det i Icecast, så er password til Icecast serveren som standard sat til være hackme.

Trin 3 - Sørg for at åbne den rigtige port i din router opsætning
Hvis du bruger en router skal du sikre dig, at din broadcast kan blive sendt ud på internettet. Det gør du ved at åbne den port som din broadcast sendes ud igennem (både for indkommende og udgående trafik). I eksemplet herover er det port 8000.

Eftersom der findes mange forskellige typer af routere, vil jeg ikke gå helt i detaljer med hvordan det skal gøres. Søg evt. på Google eller kig i din manual. Du skal højest sandsynligt bruge din interne IP, og det kan du finde ved at trykke WindowsTast + R -> cmd -> ipconfig.

Trin 4 - Start IceCast serveren

Åben Icecast og klik på Start Server.



Jeg mener ikke man behøver at ændre noget i configurationen i de nyere versioner af Icecast, men hvis jeg tager fejl, så skriv gerne en kommentar.

Trin 5 - Aktiver din broadacast i Traktor 3

Find frem til Audio recorderen i Traktor og klik på det lille ikon der ligner en antenne.



Hvis du ikke umiddelbart kan finde Audio recorderen, så højreklik i den øverste del af programmet og vælg den der.

Trin 6 - Kontroller at alt virker som det skal
Hvis alt er gået vel, skulle der nu gerne være hul igennem og din broadcast bliver sendt ud på nettet.

Du kan kontrollere det ved at gå ind på adressen http://(din.eksterne.ip):(port)/status.xsl - I eksemplet herover ville det være http://85.218.138.81:8000/status.xsl.

Forhåbentlig vil du så se en side som den her:



Det er samtidig herfra at folk kan lytte med til din broadcast, og i Icecast kan du følge med i hvor mange der lytter med.



Ja, der var ikke så mange der lyttede med da jeg lavede denne guide :-)


Det var egentlig det, og du burde nu være i stand til at broadcaste dine mix fra Traktor 3. God fornøjelse.

Trackbacks

    No Trackbacks

Comments

Display comments as (Linear | Threaded)

  1. Gro Pechyle says:

    hey Brian!!!

    du for sej at du ligger det her ud og hjælper tabere som mig selv med at blive lidt klogere (:

    jeg har traktor le 3 - kun den version der følger med ..er det overhovedet muligt at komme til at lave alt det her gejl .. eller skal man så opgraderes til dne fulde version? .. for jeg kan i min version ikke engang finde audio recorderen.

    en god dag til dig!

    bedste hilsner fra GRo jg har inegn hjememside men jeg adder på facebook..,

  2. Brian Borup says:

    Hej Gro

    Tak for kommentaren. Traktor LE programmet kan klare de basale funktioner, men hvis du ønsker at fx optage dit mix eller broadcaste det, så skal du have fat i enten Traktor 3 eller det nye Traktor Pro. Hvis du registrerer din T3 LE version, mener jeg at man kan opgradere til Traktor 3 med noget rabat.


Add Comment


Enclosing asterisks marks text as bold (*word*), underscore are made via _word_.
Standard emoticons like :-) and ;-) are converted to images.

To prevent automated Bots from commentspamming, please enter the string you see in the image below in the appropriate input box. Your comment will only be submitted if the strings match. Please ensure that your browser supports and accepts cookies, or your comment cannot be verified correctly.
CAPTCHA

:'( :-) :-| :-O :-( 8-) :-D :-P ;-) 
BBCode format allowed