Brianborup.dk | blog

Monday, February 5. 2007

Windows Wauw!

Nu har jeg kørt med Vista i ca. 24 timer, og min første reaktion var, og er til dels stadigvæk: Wauw! Og det var endda før jeg opdagede, at Microsoft brugte selvsamme udtryk i deres reklamer for Vista.

Men der er virkelig tale om en "wauw" effekt, når Vista første gang toner frem på skærmen. Den visuelle brugergrænseflade har virkelig fået en overhaling, og det er de små detaljer der gør hele forskellen. Når man fx lukker et vindue, så forsvinder det ikke bare, det fader ud og forsvinder ligesom tilbage ind i skærmen. Det hele er med andre ord, blevet mere dynamisk at se på, og det tilføjer en ekstra dimension til brugen af Windows.
Egentlig burde det ikke komme som den store overraskelse for mig, for jeg har efterhånden set masser af billeder og videoer af Vista, men det er alligevel noget andet at sidde med det selv. Det kræver dog, at man har computerkraft nok til at trække Aero temaet. Det har jeg heldigvis, men jeg kunne forestille mig, at det ville være en lidt flad fornemmelse ikke at få den del med. Det nye design er nok en af de primære grunde til at folk skifter til Vista.

Oprindeligt var jeg lidt skeptisk overfor det sorte look Vista har. Jeg frygtede at det ville gøre det hele lidt tungt, især på mindre skærme som fx min bærbares 14.1" skærm. Men det er nu alligevel ikke så slemt, for både vinduerne og proceslinjen er semi-transparente, så det hele virker meget luftigt. Dertil kommer så Vista lyd-temaet, der også er baseret på lette og "luftige" lyde.

En af de nye ting i Vista, er Windows Sidebar, hvor man kan placere en række små mini-programmer, eller Gadgets som Microsoft kalder dem. Det kunne fx være en kalender, en vejrudsigt, et ur eller måske en oversigt over systemressourcerne.
Funktionaliteten minder lidt om den, der også var med i Windows 98, hvor man kunne få nyheder fra nettet ned på sit eget skrivebord. Push teknologi kaldte MS det, men det slog aldrig rigtig igennem. 9 år senere prøver de så igen.
Jeg synes egentlig idéen er fin, men jeg savner stadig lidt bedre Gadgets. Der findes ca. 900 forskellige, men de er ikke alle lige kønne og brugbare. Desuden er de meget grafiske og relativt store, så når man kun har 800px i højden, er det begrænset hvor mange man kan få plads til. Men, mon ikke der kommer mange flere Gadgets til, nu hvor Vista officielt er udgivet i hele verden.

Men helhedsindtrykket er stadig vældig positivt. Også selvom min Vista er på engelsk, men det lægger jeg knap nok mærke til længere.
Hvad der rent faktisk ligger i Vista, ud over det nye lækre Aero udseende, ved jeg ikke helt. Jo vist, Start menuen er ændret så man undgår at ende i et udfoldet mappe helvede, og ligeledes er strukturen i Denne Computer gjort mere overskuelig, men om det har den store betydning for den daglige brug, det ved jeg ikke endnu. Jeg er stadig på det stadie, hvor det er fedt bare at klikke sig rundt mellem vinduer og mapper. Wauw...


Sådan ser min Vista ud lige nu.


Defined tags for this entry: , , ,

Trackbacks

    No Trackbacks

Comments

Display comments as (Linear | Threaded)

  1. Morten says:

    På sin vis minder skrivebordet faktisk om et Samurize-tema. Meeen i det hele taget er alt det nye jo bare Mac rip-off..
    Én ting jeg slet ikke kan forstå er at de bruger den glossy-button effekt til deres nye logo. Et logo der jo skal holde i mange år endnu. Det var selvsamme effekt vi brugte i vores eksamensprojekt fra 2004! Dér har de godt nok ikke været for nyskabende, de kære ''kreative''-Microsoft folk ..

  2. Brian Borup says:

    Jeg forstår ikke du sammenligner Vista med Mac OS X. Det har David Pogue jo allerede afvist :-)

    Men ja, meget af funktionaliteten i Sidebaren kan man allerede få med tredjeparts programmer, og altså også uden at have Vista.

    Og ja, glossy-effekten har været brugt i et par år nu, så måske fik MS idéen da de startede på Vista. Eller da de hørte om vores eksamensprojekt :-/

    Men den stil Vista har, smitter nu alligevel lidt af på omverdenen. Fx så jeg Station 2 her til aften, og jeg vil mene at man kan trække nogle linjer fra deres Sorte/røde gradierede gloosy look til Vista.


Add Comment


Enclosing asterisks marks text as bold (*word*), underscore are made via _word_.
Standard emoticons like :-) and ;-) are converted to images.

To prevent automated Bots from commentspamming, please enter the string you see in the image below in the appropriate input box. Your comment will only be submitted if the strings match. Please ensure that your browser supports and accepts cookies, or your comment cannot be verified correctly.
CAPTCHA

:'( :-) :-| :-O :-( 8-) :-D :-P ;-) 
BBCode format allowed