Brianborup.dk | blog

For godt og vel 1½ år siden, skrev jeg et blogindlæg kaldet 'Dans verden, dans', og det handlede om, at at man i DJ softwaren Traktor 3 kan broadcaste den musik man spiller ud på internettet, så andre også kan høre med. For dem som endnu ikke har læst det indlæg, så skal man bruge man et program der hedder Icecast og som i øvrigt er ganske gratis.

Forleden modtog jeg så en mail fra en der havde læst det indlæg, og som gerne villl vide lidt mere om, hvordan man egentlig får det hele til at fungere. Det er et godt spørgsmål og da jeg selv havde problemer med det i sin tid, så har jeg nu lavet en lille guide med de trin man skal igennem. Først og fremmest er det nok en god idé at have både Icecast og Traktor installeret. Jeg tager udgangspunkt i Traktor 3, men fremgangsmåden er den samme i Traktor Pro.

Trin 1 - Find din eksterne IP adresse
Hver computer der er på internettet har en unik IP adresse, og hvis folk skal lytte til din broadcast, skal de kunne finde frem til dig. Derfor skal du først notere din eksterne IP adresse, og det kan du nemt gøre ved at gå ind på fx www.myip.dk.


Trin 2 - Indsæt oplysningerne i Traktor 3
I Traktor skal du finde frem Preferencens -> Broadcasting

Indtast derefter dine oplysninger så det svarer nogenlunde til mine.



Man kan man se at min IP er 85.218.138.81, men det skal du erstatte med din egen. Medmindre du selv har ændret det i Icecast, så er password til Icecast serveren som standard sat til være hackme.

Trin 3 - Sørg for at åbne den rigtige port i din router opsætning
Hvis du bruger en router skal du sikre dig, at din broadcast kan blive sendt ud på internettet. Det gør du ved at åbne den port som din broadcast sendes ud igennem (både for indkommende og udgående trafik). I eksemplet herover er det port 8000.

Eftersom der findes mange forskellige typer af routere, vil jeg ikke gå helt i detaljer med hvordan det skal gøres. Søg evt. på Google eller kig i din manual. Du skal højest sandsynligt bruge din interne IP, og det kan du finde ved at trykke WindowsTast + R -> cmd -> ipconfig.

Trin 4 - Start IceCast serveren

Åben Icecast og klik på Start Server.



Jeg mener ikke man behøver at ændre noget i configurationen i de nyere versioner af Icecast, men hvis jeg tager fejl, så skriv gerne en kommentar.

Trin 5 - Aktiver din broadacast i Traktor 3

Find frem til Audio recorderen i Traktor og klik på det lille ikon der ligner en antenne.



Hvis du ikke umiddelbart kan finde Audio recorderen, så højreklik i den øverste del af programmet og vælg den der.

Trin 6 - Kontroller at alt virker som det skal
Hvis alt er gået vel, skulle der nu gerne være hul igennem og din broadcast bliver sendt ud på nettet.

Du kan kontrollere det ved at gå ind på adressen http://(din.eksterne.ip):(port)/status.xsl - I eksemplet herover ville det være http://85.218.138.81:8000/status.xsl.

Forhåbentlig vil du så se en side som den her:



Det er samtidig herfra at folk kan lytte med til din broadcast, og i Icecast kan du følge med i hvor mange der lytter med.



Ja, der var ikke så mange der lyttede med da jeg lavede denne guide


Det var egentlig det, og du burde nu være i stand til at broadcaste dine mix fra Traktor 3. God fornøjelse.

Posted by Brian Borup in BCD3000 at 15:13 | Comments (2) | Trackbacks (0)

Igennem længere tid har der på det analyseinstitut hvor jeg arbejder, været snak om, at vi snart skulle have gang i nogle eyetracking målinger. Eyetracking går kort fortalt ud på, at man ved hjælp af teknisk udstyr måler hvad folk kigger på, når de fx præsenteres for en annonce eller en forside på et magasin. Ok ikke mindst, hvad de ikke kigger på. Jeg læste lidt om denne type af målinger i forbindelse med mit speciale, men havde ikke mulighed for at afprøve det dengang.

Nu er der så kommet handling bag ordene, og i dag var jeg til et møde med en repræsentant fra iMotions, som er det firma der har leveret vores nye eyetracking udstyr. Her fik jeg en grundig gennemgang af, hvordan udstyret fungerer og hvad det egentlig kan og ikke kan, og det gjorde jeg fordi, at eyetracking nu er blevet et af mine ansvarsområder oppe på arbejdet Jeg synes selv det er ret interessant, og glæder mig til at komme i gang med at bruge det på nogle rigtige opgaver.

Det udstyr vi har valgt fra iMotions er meget simpelt og intuitivt at bruge, men det er samtidig også utrolig avanceret. Udover at kunne lave almindelig eyetracking med "heat-maps" osv., så har iMotions den konkurrencemæssige fordel, at deres software også kan måle testpersonernes emotionelle respons på det testmateriale de bliver udsat for. Vi kan altså får et billede af, om det er noget testpersonerne reagerer på, og i hvor høj grad de reagerer på det. Det er jo ret relevant, hvis fx en annoncør har tre mulige billeder til deres næste annonce, men er i tvivl om, hvilken de skal vælge. Den emotionelle respons skal dog ikke forveksles med følelser, og det ikke sådan at vi kan sige, om folk de hader eller elsker det pågældende testmateriale. Man får blot en indikation af, om det er noget er påvirker folk.

Der ligger en lang og videnskabelig forklaring bag, hvordan man måler den emotionelle respons, men kort fortalt handler det om at registrere, hvor meget folk de stirrer, hvor ofte de blinker og størrelsen på pupillerne. Jeg er selv ret spændt på at se det i aktion, og ikke mindst, om det er noget vores kunder kan se noget værdi i. Jeg havde egentlig en forhåbning om, at vi også kunne bruge eyetracking udstyret til at teste hjemmesider (navigation, opbygning osv.), men i første omgang kan vi kun teste på statiske billeder. Så jeg skal lige finde ud af, hvordan man så kan gribe den opgave an.

Eftersom jeg alligevel skal sidde og lave nogle arbejdsrelaterede-oplæg om eyetracking indenfor den nærmeste fremtid, så kommer der også lige et blogindlæg, hvor jeg beskriver lidt nærmere om udstyret og hvordan en eyetracking test egentlig foregår. Det er faktisk ret interessant

Posted by Brian Borup in Teknologi at 20:36 | Comments (2) | Trackbacks (0)

Når man står overfor at skulle løse en opgave, hvad enten der er på jobbet eller i privatlivet, kan det være nyttigt at benytte et mindmap til at skabe overblik over de ting der skal gøres. Et mindmap er en grafisk fremstilling af et emne eller et begreb der via streger er forbundet til nogle tilhørende opgaver, idéer osv. Man kan også beskrive det som et slags associationskort, hvor et element afføder et nyt og på den måde udvides "tankekortet". Derfor bruges Mindmaps også tit i forbindelse med brainstorming, men de kan anvendes til mange forskellige formål.

Her i opstartsfasen af vores speciale har vi også benyttet os af mindmaps. Vi har primært brugt dem til at brainstorme på idéer til projektet, men også som en huskeliste i forbindelse med møder. Der findes efterhånden en del programmer der kan hjælpe med at lave mindmaps, og selvom det er en enkel teknik, er programmerne alligevel meget forskellige. Vi fik i hvert fald afprøvet et par stykker før vi fandt et der passede til vores behov, og her følger en kort beskrivelse af de fire programmer vi stiftede bekendtskab med.

FreeMind
Det første vi brugte hedder FreeMind og det er et af de mere kendte programmer. Det er et klassisk "hent ned, installer og kør"-program og umiddelbart indeholder det alt det man har brug for hvis man ønsker at lave mindmaps. Jeg havde dog problemer med at køre det ordentligt på Vista, for programmet blev meget ustabilt efterhånden som mindmap'en voksede. Derudover var det besværligt at samarbejde i, fordi vi så hele tiden skulle sende filer frem og tilbage til hinanden og selv holde styr på, hvem der havde de nyeste ændringer osv. Vi havde behov for en smartere måde at arbejde på.

Mindomo
Med Mindomo blev det lidt nemmere. Det er online baseret, så der skulle ikke installeres noget og det er en tendens der vinder mere og mere frem. Det findes både i en gratis udgave og i en betalingsudgave. Gæt selv hvilken version vi brugte. Der er mulighed for at dele mindmaps med andre og den grafiske del er også ret lækker at se på. Har man tidligere arbejdet med Ofiice 2007, føler man sig straks hjemme. Det største problem med Mindomo er dog, at flere personer ikke kan arbejde på det samme mindmap samtidig.

Mind42
Da vi fandt frem til Mind42 (skal læses som "mind for two") troede vi for alvor at vi havde fundet en vinder. Det er online baseret, det er helt gratis at bruge, man kan arbejde synkront på samme mindmap, det ser lækkert ud og så er det meget nemt at arbejde med. Derudover kan det integreres med Skype, så man også kan tale sammen mens man arbejder. Det er altså fyldt med gode detaljer og vi blev rigtig glade for det. I hvert fald den første dag, for da vi åbnede vores mindmap dagen efter var en stor del af vores data forsvundet Selvom man har mulighed for at gå tilbage til tidligere udgaver af mindmappet, kunne vi ikke få vores data tilbage og den risiko kunne vi ikke leve med.

Mindmeister
Det sidste værktøj vi fandt frem til er Mindmeister. Det findes ligeledes i både gratis og betalingsudgaver, men den frie udgave vil være tilstrækkelig for de fleste. Mindmeister fungerer også rigtig godt og har stortset de samme funktioner som Mind42 og mere til. Det mest positive er dog, at vi endnu ikke har mistet nogle data (og forhåbentlig heller ikke gør det)

Posted by Brian Borup in Teknologi at 21:08 | Comments (0) | Trackbacks (0)

For et par uger siden, besluttede jeg mig for at opgradere min gamle stationære computer. Den kunne ikke længere følge med mine behov, og eftersom den blev samlet for fem år siden, var det måske også på tide.

Planen var, at udskifte nogle enkelte dele (fx. CPU, bundkort og RAM) og så beholde fx. harddisk og DVD-drev. På den måde kunne jeg spare lidt penge og jeg har det lidt dårligt med at skifte noget ud, som jo egentlig stadig virker.

Efter lidt research på nettet, får jeg bestilt de forskellige komponenter og i går gik jeg så i gang med at samle min computer 2.0. Alt går fint og efter hensigten, lige indtil jeg vil tilslutte mine to harddiske. Pludselig står jeg med et kabel i hånden, som jeg ikke kan finde plads til på bundkortet! Der hvor det kunne sidde, havde jeg allerede placeret mit DVD drev.

Det går så op for mig, at på mit gamle bundkort var der to IDE stik (til de brede grå kabler), men på det nye bundkort er der kun ét. Og det giver et problem, fordi jeg har 2 x harddisk + 2 x DVD drev (det ene er en brænder), og det kræver altså to IDE kabler (der kan sidde to enheder på hvert kabel). Det havde jeg ikke lige tænkt på, da jeg bestilte.

Problemet opstår egentlig, fordi mine 2 x harddisk også er et par år gamle, og dengang brugte man primært IDE kabler til dem. I dag bruger man åbenbart primært S-ATA kabler, og det er så en udvikling jeg har overset. Så efter megen overvejelse, besluttede jeg at købe en S-ATA harddisk og så finde en måde, hvorpå jeg kan bruge de to andre som eksterne backup-drev. En opgradering af harddisken var ikke lige med i det oprindelige budget, men på den anden side, så kan jeg lige så godt få det maksimale ud af mit nye system. En S-ATA harddisk kan nemlig overføre data hurtigere end en IDE harddisk, og man køber vel heller ikke en BMW for at sætte gamle Opel dele ind i den.

Så nu er projekt 'Computer 2.0' sat på pause, indtil jeg modtager den nye harddisk. Hvad det så kommer til at betyde for min Windows licens, at jeg nærmest ender med at skifte hele computeren ud, det må tiden så vise

Posted by Brian Borup in Teknologi at 10:19 | Comments (2) | Trackbacks (0)

I dag var jeg et smut på årets Hi-Fi/High-End messe her i Odense, der også er skandinaviens største billed- og lydudstilling. Jeg er ikke specielt teknik-fikseret, men jeg havde fået en fribillet og ville egentlig gerne lige ind og se hvad der sker indenfor området.

Jeg har efterhånden været afsted til den her messe nogle gange, og det er altid en oplevelse at gå rundt derinde. Der er meget varmt, der er meget højtlydt, der er mange mennesker og der er mange ting man ville ønske man havde råd til. Jeg måtte dog kigge forgæves efter DJ udstyr, der i de senere år har fået mindre og mindre plads på messen. Og i år var det så helt væk. Måske ikke så underligt, når man tænker på, at den gennemsnitlige besøgende på messen er en mand på 40+ år

Ulempen ved at tage på Hi-Fi messe er dog, at når man først har set, hvor flot et tv-billede kan være og hvor god lyd man kan få, så virker det gamle billedrørs-tv herhjemme en anelse oldnordisk og forældet Men ak, alting koster jo penge, og et godt billede og god lyd koster åbenbart meget, så indtil videre nøjes jeg med at drømme.

Men hvis jeg havde råd, så ville jeg seriøst overveje at betale de 35.000 kr, det nye Phillips Aurea tv koster. Jeg synes det er helt fantastisk
Det er deres nyeste model i Ambilight serien, hvor små lysdioder i tv'ets ramme projicerer farve ud på bagvæggen, og farve og intensitet tilpasses automatisk til billedet på skærmen. Med det nye Aurea kommer farven nu også ud foran, idet forsiden på rammen også indeholder lysdioder.



Det ser måske lidt sci-fi agtigt ud, men jeg synes virkelig det giver billedet en ekstra dimension. Det får samtidig tv'et til at virke større og så skulle det også være mindre belastende for øjnene. Uanset hvad salgsargumenterne er, så kunne jeg i hvert fald godt tænke mig sådan et

Posted by Brian Borup in Teknologi at 13:36 | Comments (4) | Trackback (1)