Brianborup.dk | blog

Thursday, July 2. 2009

Et landsstævne med kold kylling og live tv

I de seneste par dage har der været afholdt Landsstævne 2009 i Holbæk. For dem der ikke lige ved hvad Landsstævne er, så er et samlingspunkt for en masse gymnaster og sportsudøvere, der i løbet af nogle dage laver en masse opvisninger.

Jeg har været med én enkelt gang. Det var i 2006 i Haderslev, men jeg var der dog kun som publikum. Alligevel lykkedes det mig at komme direkte i fjernsynet. Se selv i klippet herunder :-)



Kvaliteten er ikke superduper, og det skyldes at jeg i sin tid rippede fra DR's web-TV, men det var altså mig der fik serveret lidt kylling og sagde god for den :-D

Det var en liveudsendelse, men det kom alligevel ikke bag på mig, at jeg skulle fodres med kold kylling i den bedste sendetid. Kort forinden havde DR nemlig lavet en prøveoptagelse, hvor de skulle finde et godt sted at filme og så en person der skulle smage maden. Det blev så mig, men jeg måtte lige bede den kære Abdel (rapporteren, nu kendt fra DR Update) lom en tjeneste. For i prøveoptagelsen havde han skåret et usandsynligt stort stykke kylling til mig. Og den kylling var ikke ligefrem frisklavet. Tværtimod var den kold og meget tør, så jeg måtte lige bede ham om skære et lidt mindre stykke næste gang. Jeg skulle jo nødig bruge al min skærmtid på at sidde og tygge mig igennem en omgang "Sommer i Danmark" :-|

Som bonus for min deltagelse, fik jeg så lov at beholde resten af det måltid der blev vist frem. Det var også for det meste koldt og tørt, men chokolade moussen var god :-)

Friday, March 27. 2009

X Factor - Finalen



I aften siger vi så farvel showet, der har været nationens samlingspunkt det første kvartal af 2009; X Factor. Jeg har haft Mohammed og Linda som mine personlige favoritter igennem det meste af sæsonen, men jeg tror mest på Linda i aften.

Præ-finalen

Mohamed - Jeg ved ikke helt hvad der skete da Mohamed var i gang med sin første sang, men det lød lidt sjovt da han skulle op i de høje toner. Måske gik stemmen pludselig i overgang? Straks derefter kastede Mohamed sig ud i endnu en pigesang...

Alien Beat Club - Jeg forstod ikke helt sammenhængen mellem "Circle of life" og så Lady Gaga, men overraskelse kan vel også være en god ting. Det virkede lidt som om, at der i aftenens optræden var mest fokus på koreografi, og i modsætning til Lina, så synes jeg nu nok det gik ud over deres vokal præstation. Jeg kan godt se hvorfor ABC fungerer for nogle, men er ABC virkelig Remees største præstation indenfor popbranchen? Jeg er stadig ikke helt med på bølgen, så jeg bliver overrasket hvis de går hen og vinder. Men man må sige, at det er meget godt gået at en sammensat gruppe er nået så langt.

Linda - Gad vide hvorfor alle deltagerne har valgt at synge en moderne popsang der oprindeligt blev sunget af en kvinde? Men hvis man tænker på, hvem der sidder med mobilen fremme for at afgive at deres stemme, så er det måske ikke så overraskende. Under alle omstændigheder så synes jeg måske Linda burde have valgt en anden sang :-|

Finalen

Og vinderen blev... Linda! Ja, det var vel ikke just nogen overraskende sejr, men der var lige en stund hvor jeg troede ABS måske kunne løbe med den. Men i virkeligheden betyder den titel vel ikke så meget, for det er jo ikke sådan, at ABC nu har fået forbud mod at lave en CD. Søren Rasted har da også fået skabt en fin lille popsang, der helt sikkert kommer til at gøre sig godt på kanaler som P4 og Nova FM. Men egentlig synes jeg den passer bedre til Alien Beat Club.

Rent sangmæssigt var finaleshowet ikke særligt imponerende. Jeg ved ikke om lyden i studiet var meget anderledes end den i mit tv, for alle dommerne var jo fulde af rosende ord, men jeg synes nu det hele var lidt middelmådigt. Men i princippet kan det jo være ligemeget, for det sidste show skal være en fest og folk har nok alligevel fundet deres favorit. Og selvfølgelig fik vi et musikalsk gensyn med at alle de skæve eksistenser fra auditionrunden (hvem kan glemme Country Ulla). Det gjorde vi også sidste år, så overraskelsen var ikke helt så stor denne gang, men underholdende var det da.

Det var også meget fedt at se Martin Timberlake igen, og jeg synes egentligt, at selvom han kun var på scenen i få minutter, så var han stadig bedre end finalisterne i år. Men der var overraskende lidt jubel da han gik på scenen, så gad vide om publikum allerede havde glemt ham? Og så kiggede Take That sørme også forbi og de havde taget Joachim Boldsen med. Den mand har åbenbart mange talenter.

Om publikum kan huske dette års vinder, Linda, når X Factor næste år sandsynligvis igen ruller over skærmen, det vil tiden vise. Indtil da kan man så "glæde" sig over den håndfuld pladeudgivelserne, der automatisk følger i månederne efter en sæson med X Factor.

Defined tags for this entry: , , , , , , , , , ,

Friday, March 20. 2009

X Factor - Semifinalen


Er det bare mig, eller var X Factor lidt kortere end normalt her til aften? Det virkede i hvert fald lidt som om, at den første halve time var én lang reklame for Sanne Salomonsens nye CD. Men fred være med det, jeg har ikke tænkt mig at købe den alligevel.

Feltet er efterhånden ved at spidse godt til, og i aften var vi så nået til semifinalen, der i øvrigt var lidt for sentimental til min smag. Men lad os komme videre til kommentarerne.

Sidsel - Jeg må indrømme at jeg måske er ved at være lidt træt af Sidsel. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det bliver bare lidt ensformigt i længden. Måske derfor synes jeg også at hendes første sang var lidt so-so, men i anden omgang blev det lidt bedre, om end jeg undrede mig over den fraværende musik. Men det var modigt, det var nøgent og skrøbeligt og der er måske der hvor Sidsel gør det bedst. Men det er stadig ikke rigtig noget for mig.

Alien Beat Club - Konceptgruppen begynder at tage form, men jeg synes stadig ikke helt den sidder lige i skabet. Jeg har stadig lidt svært ved at se dem som en samlet gruppe. Men den første sang var en meget fin og energisk præstation og den var, i mine øjne, væsentligt bedre end den i sidste uge, hvor de alle lå og kravlede rundt på gulvet. I anden omgang var der knap så meget vind i håret, men det var egentlig en meget hæderlig præstation. Men er det skidt, hvis man ikke ved hvad gruppens medlemmer hedder?

Linda - Som altid en pragtfuld vokalpræstation og et fint sceneshow. I mine øjne er Linda nok den mest værdige vinder. I sang nummer to blev der spillet på det helt store følelser, ikke mindst da gospelkoret kom på scenen. Det var corny, men det virker jo.

Mohamed - Hmm... der fik Linda vist lige en modstander i finalen. Det var da rart at se Mohamed nede i tempo og så på dansk. Der er vist ingen tvivl om, at den knægt har talent. Hans fortolkning af Dirty Diana var lidt mindre prangene, og jeg forstod ikke helt hvorfor han skulle lave de der spjæt med hovedet. Jeg følte mig nærmest truet :-O


Så røg Sidsel og forude venter finalen, og i følge DR venter der et et brag af en fest med masser af forrygende overraskelser! Vi får se.

Defined tags for this entry: , , , , , , ,

Friday, March 13. 2009

X Factor - Liveshow nr. 5 (Big band)



Jeg gik desværre glip af sidste uges program hvor der var ABBA special, og det har egentlig irriteret mig lidt. Det var trods alt i det show at Asian Sensation røg ud og Remee dermed blev far til fire. Men nu er jeg tilbage foran skærmen til det 5. liveshow, og det er jo altid godt med lidt blæs, cool attitude og bigband musik 8-)

Mohamed - Hmm... endnu en pigesang, men det fungerede jo faktisk meget godt. I den lidt for lange intro fik vi at vide, at Mohamed nu føler sig tilpas på scenen og det virker da også sådan. Der var i hvert fald plads både kække benspark og glimt i øjet. Dengang jeg gik i folkeskole der fik jeg at vide, at hvis man går med kasket hele tiden så ender man med at tabe håret. Jeg tvivler nu på at det passer (især fordi læreren der sagde det var 60 år og gik med træsko), men det er måske noget Mohamed bør tænke over.

Lucas - De lidt skæve numre er klart Lucas' styrke, for så går det hele ligesom op i en højere enhed. Jeg tror egentlig Lukas er den "dårligste" sanger der er tilbage, men han kompenserer meget godt for det med sin drengede charme. Jeg er ikke stor fan, men jeg synes nu det var en meget god optræden.

Linda - Wauw. Mere er der vist ikke at sige til det.

Sidsel - Det var måske et lidt for specielt sangvalg for "hr. og fru kakkelbord", og jeg kan ikke helt bestemme mig for om det var godt eller skidt. Hmm... når man tænker lidt over det, og tager i betragtning hvor nedbarberet den sang var, så gjorde Sidsel det egentlig meget godt.

Alien Beat Club - Nej nej nej... her får de chancen for at brillere i en cool gammel 60'er stil, og så vælger de at lave en rodet og mærkelig udgave af et ellers meget godt popnummer. I de seneste par uger har man hørt så meget om hvordan ABC har været i ekstra bootcamp med egen koreograf og hvad ved jeg, men jeg slet ikke lige så overbevist som dommerne tilsyneladende var.


Jeg synes det var tydeligt i aftenens show at de resterende deltagere efterhånden er blevet ret scenevante, og det var egentlig en meget underholdende time. Men hvor blev den klassiske big band musik af? Det var jo for det meste semi-moderne pop hits sovset ind i blæseinstrumenter og serveret i en smoking! Nu ved jeg godt at Big Band jo i princippet bare betyder "stort orkester", men jeg havde alligevel forventet at man udnyttede genren lidt mere end blot til en enkelt intro-fællessang.

Billedet er fra DR

Defined tags for this entry: , , , , , ,

Tuesday, March 3. 2009

X Factor - Liveshow nr. 3



Langt om længe har jeg endelig fået tid til at se det 3. liveshow i dette års X Factor, efter jeg blev forhindret i at se det direkte i fredags (ja, nogle gange er en god øl bare vigtigere). Og eftersom jeg har så forrygende travl for tiden og alle allerede ved at det var Seest der røg ud, så lad os da springe direkte til kommentarerne.

Linda - En dejlig frisk og ufejlbarlig optræden. Linda imponerer nok engang og selvom hun grænser til det lidt for pæne, så er hun stadig en af mine favoritter.

Sidsel - Min første tanke var, at det da var en lidt sløv udgave af et ellers så kækt og livligt nummer. Og da sangen var færdig, tænkte jeg det samme. Sidsels lidt snøvlende måde at synge på, er måske ikke så velegnet til de gamle Motown numre.

Asian Sensation - Uhh... endnu en gang fik Asian bevist at de bestemt ikke er sangere, og derfor kan man undre sig over hvordan de stadig kan være med. Men de er da festlige og har efterhånden fået stor folkelig opbakning. Nu har jeg ikke tjekket, men mon ikke de har en fangruppe eller to på Facebook. Men hvor længe skal galskaben blive ved? Lige nu er de med til at trække seere til programmet, men jeg håber næsten ikke at de når helt til finalen.

Seest - Jo han synger godt, men jeg synes stadig han er lidt kedelig...

Lucas - Jeg har det lidt svært med Lukas. Han virkede som et klart talent til auditions og til bootcamp, men når man tænker over det, så hørte man ham stort set kun synge den sang han selv havde skrevet. Og det lød godt, men han har nok også sunget den 1 million gange (+- et par gange). Liveshowene har været en lang deroute for ham og denne gang var det nærmest pinligt. Der må sidde nogle afviste deltagere derude der kunne have gjort det bedre, og stadig være lige så underholdende.

Alien Beat Club - Det lader til at Remee efterhånden har fået sin sammensatte gruppe banket på plads. Jeg synes de holder et relativt højt niveau, endelig kom pigerne lidt mere frem i front. Men jeg må også give Blachman lidt ret, det grænser til det lidt kedelige og er måske ved at blive lidt for pænt.

Mohammed - Jeg ved ikke helt hvad der sker for de unge mennesker, men de har tilsyneladende allesammen glemt hvordan man synger rent. Og det er da lidt ærgeligt. Ja det var i hvert fald ikke Mohammeds bedste optræden.


Jeg må sige at det her liveshow var en anelse skuffende. Der var lidt for mange middelmådige optrædener. Og når man sender Seest hjem, så understreger det vel bare det faktum, at X Factor først og fremmest er et underholdningsprogram og hvis deltagerne så også kan synge, ja, så er det tilsyneladende bare en uventet bonus.


Billedet er fra DR

Defined tags for this entry: , , , , , , , , , ,