Brianborup.dk | blog

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så har jeg en BCD3000 og det hænder da, at den indimellem bliver luftet og jeg får mixet lidt musik. Og når jeg alligevel sidder der og leger, så tænkte jge, at jeg ligeså godt kunne optage det og smide det op her på bloggen.

Så her et mix jeg lavede i februar. Stilen er en blanding af electro, house og dance, og det er måske ikke noget der behager alle, men det var hvad jeg havde lyst til at spille den dag Det er da også et par skønhedsfejl hist og her, og det er primært fordi jeg indimellem får lyst til eksperimentere med nogle effekter undervejs. Men alt i alt er jeg egentlig meget godt tilfreds med det.

Posted by Brian Borup in DJ Mix at 17:06 | Comments (2) | Trackbacks (0)

Så ruller X Factor bølgen igen, og jeg sidder naturligvis også i år foran skærmen. Det er som at gense en gammel ven, og det er ikke umiddelbart meget der har ændret sig. Men pyt, det fungerer, seertallene er høje og alle er glade.

Det gode ved X Factor er også, at alle har en holdning til det. Det er simpelthen ikke til at komme uden om, og det kan man jo ligeså godt acceptere og så ellers kaste sig ud i debatten. Så her kommer min forbeholdende mening om aftenens optrædener

Asian Sensation - Tja... De er måske meget gode til at få gang i folkefesten, men jeg spår dem nu ikke de store chancer. De er godt nok energiske, men synge det kan de tydeligvis ikke.

Mohammed - Det første jeg tænkte var "det er da en pigesang", men så kom jeg i tanke om, at Mohammed egentlig også synger lidt som en pige, så det var vel ok. Faktisk syntes jeg han gjorde det ret godt. Jeg havde frygtet han skulle synge en sårbar og følsom sang, hvor han virkelig kunne give den gas som kirkesanger. Men i det gjorde han heldigvis ikke, og i stedet gav han egentlig en af aftenens bedste optrædener.

Seest - Der var et eller andet der virkede lidt forkert ved hans optræden. Han kom ikke rigtig ud over kanten, og jeg synes egentlig ikke sangen helt til ham. Det var som om, at hans stemme forsvandt for meget ind i musikken. Jeg havde egentlig forventet lidt mere fra ham.

Tårnhøj - Det var lidt en overraskende optræden. På den gode måde. Selvom forsanger Louise havde lidt knas med stemmen, så var det egentlig en god optræden. Det virker også ret tydeligt, at hun er omdrejningspunktet i gruppen. Det synes kamerafolkene i hvert fald. Jeg forstår egentlig heller ikke hvorfor de har en guitarist med i gruppen, når nu det er en sangkonkurrence.

Claus - Ja.. jo.. hmm... det gik lidt stærkt og jeg synes han havde nogle lidt sjove fraseringer indimellem (i hvert fald da han sang første gang) . Men han virker da som en meget sympatisk fyr.

Lucas - Der er vist ingen tvivl om, at denne unge herre er på ud i et eller andet. Muligvis en stor karriere som avant garde stjerne, muligvis bare et stofmisbrug. Hans optræden virkede i hvert fald lidt syret (især de der små spark han hele tiden lavede bagud), men han skilte sig i det mindste ud og det blev sgu meget fedt til sidst.

Alien Beat Club - Remees store håb i denne sæson. De ser lidt umage ud, men måske er det bare fordi man ved de er blevet sat sammen, og derfor mangler en baghistorie. Jeg synes egentlig deres optræden var ok, og de opførte sig som en gruppe. Men det var nu ikke så magisk som Remee nok havde håbet.

Linda - "Den store kvinde". Sådan valgte Lina at præsentere Linda, og lad os håbe det bare var stemmen hun mente. Hun synger i hvert fald meget godt og mon ikke hun nok skal nå langt.

Sidsel - Mediernes store favorit. Jeg ved nu ikke helt. Ja, hun imponerede til auditions og i boot camp afsnittene, men her til aften gik det vist knap så godt. Det kunne have blevet en rigtig fed fortolkning, men fordi hendes sangstemme tilsyneladende stadig lå ude i garderoben, så blev det bare lidt ærgeligt.


Jeg synes det er svært at udpege en vinder allerede. Det er ikke ligesom sidste år, hvor alle fra starten havde et godt øje til Martin. Umiddelbart tror jeg på Mohammed, Lucas eller Linda, men det er godt nok svært. Jeg tror alle har behov for at se lidt mere hvad de enkelte deltagere kan, og så er det jo heldigt at der ligger en masse liveprogrammer forude. Så kig forbi igen i næste uge, og jeg kan da kun opfordre til, at du også blander dig i debatten

Foto er fra DR

Posted by Brian Borup in Medier at 20:09 | Comments (0) | Trackbacks (0)

Kære læser

Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår. Jeg håber også du vil kigge forbi i løbet af 2009

Posted by Brian Borup in Bloggen at 17:00 | Comments (0) | Trackbacks (0)

I dag skriver vi den 13. december og så er vi jo nået lidt over halvvejs til månedens store fest; juleaften. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig er kommet i julehumør endnu.

Og det er jo ikke ligefrem fordi man kan undgå at lægge mærke til at det er jul. På arbejde er vi nisser for hinanden og vi spiser alt for mange pepbernødder, hele byen er fyldt med flotte lyskæder og uanset hvor man befinder sig, er det svært ikke at få øjenkontakt med en eller anden form for nisse figur. Alligevel har jeg endnu ikke haft mit 'jule-moment' i år, altså det tidspunkt hvor alt går op i en højere enhed og man virkelig føler det er jul. Måske skal vi bare lidt tættere på den 24., men jeg synes ærligt talt, at det er ved at være på tide, at jeg kommer i julestemning.

Så nu prøver jeg at fremskynde processen lidt. Nu har jeg fået pyntet lidt op til jul her på bloggen, og min MP3-afspiller har jeg netop fyldt med julemusik. Ud med alt det moderne rock, og ind med de gamle klassikere sunget af Bing Crosby, Wham, Mariah Carey og alle de andre vi når at blive dødtrætte af i løbet af december. Så næste gang jeg cykler rundt i byen, bliver det med julemusik i ørene. Og hvis der så også ville falde lidt sne, så tror jeg bestemt, at jeg når at komme i julestemning i løbet af den næste uge.

Take it away Bing...

Posted by Brian Borup in Lidt af hvert at 15:19 | Comments (2) | Trackbacks (0)

I dag er det præcis en måned siden, at jeg skrev mit seneste blogindlæg. Det var om John McCain og det var måske lidt for nemt, for ham gjorde alle jo grin af på det tidspunkt, og sørme om han ikke også tabte valget. Man kan selvfølgelig ikke helt udelukke, at mit blogindlæg var medvirkende til hans nederlag, men det er nok usandsynligt. Om ikke andet, så fik jeg skrevet et hurtigt indlæg.

På et tidspunkt var jeg til en workshop med en konsulent, der er lidt semi-kendt i visse kredse, og engang havde reddet SAS fra at gå helt konkurs (og vistnok også resten af verden, men det muligt jeg husker forkert). Han fortalte at hvis man virkelig ville noget, så gjorde man det også. Så hvis man fx sagde, at man gerne ville lære at tale fransk, så ville den semi-kendte konsulent sige "Nej, det vil du ikke, for så havde du allerede lært det". Man kan diskutere om han har ret, men pointen er vist nok, at man skal lægge handling bag sine ord. Eller sagt på en anden måde: hvis man har en blog, så skal man også skrive nogle blogindlæg.

Siden mit indlæg om John McCain har der været lidt stille her på bloggen. Ok, der har været meget stille, og hvorfor nu egentlig det? Hvorfor blogger jeg egentlig ikke noget mere? Den tanke slog mig i går, da jeg endnu en gang blev mødt med kommentaren "Hva... den der blog der? Sker der snart noget?". Det er selvfølgelig rart at vide, at stadig er nogen derude, der følger lidt med, og den nemme løsning ville nok være, at bortforklare den usandsynligt lave indlægs-frekvens med mangel på tid. Og jeg synes da også jeg har haft travlt på det seneste, men er det nu også den eneste forklaring? Da jeg læste på uni bloggede jeg noget mere hyppigt, og jeg fik hele tiden nye idéer til indlæg, men efter jeg er begyndt at arbejde på fuld tid, er det som om, at det kniber lidt mere med inspirationen.

I går læste jeg så et blogindlæg kaldet Bloggen er et ensomt loftskammer og Facebook er en fest med åbne vinduer som berører rygterne om bloggens død, og hvordan nye sociale medier som Facebook og Twitter, gør det nemmere at "sende signaler ud". Fremfor at skrive et langt indlæg på en blog, som (måske) kun ganske få mennesker besøger, kan man på fx Facebook hurtigt sende brok/glæde/nyheder osv. ud til hele omgangskredsen vha. små statusbeskeder. Og lige præcis statusbeskederne på Facebook er jeg ret begejstret for, og bruger dem ofte til at dele alverdens ligegyldigheder med mine "venner". Faktisk er jeg så glad for dem, at jeg også viser dem her på bloggen (så sker der da lidt). Jeg syntes egentlig, at det var en ret interessant betragtning, og det var egentlig ikke noget, at jeg selv havde tænkt så meget over.

Men er det så Facebooks skyld, at jeg ikke blogger noget mere? Det er det måske til dels, for det er vel altid sjovere at "optræde" foran et stort publikum, end at stå alene derhjemme foran spejlet. Og på Facebook ved man med sikkerhed, at nogen kommer til at læse det man skriver, mens uvisheden er større på en blog som min, hvor det ikke just vælter ind med kommentarer (og lad det være en opfordring). Men er det så også de anonyme læseres skyld, at jeg ikke blogger noget mere? Hmm.... nej, det er det vel egentlig ikke, men lidt feedback er altid godt.

Det umiddelbare svar på mit indledende spørgsmål, må derfor være, at der er flere årsager til, at jeg ikke blogger så hyppigt som jeg gjorde engang. Men der er et andet spørgsmål, der er væsentligt mere interessant og progressivt: Hvad skal der så til, for at jeg blogger noget mere? Og her bliver det så lidt mere kompliceret, for lysten til at blogge er der stadig ("Er den nu også det?" hører man straks den semi-kendte konsulent sige), men alligevel får jeg det ikke gjort særligt ofte, og jeg havde jo så mange planer, da bloggen startede op igen efter ferien. For at være helt ærlig, så hader jeg når projekter de kuldsejler pga. manglende opbakning, så derfor lover jeg nu højt og helligt, så alle i cyberspace kan læse det: Fremover vil jeg blogge mere regelmæssigt!

Jeg har endda også lige offentligjort det på facebook

Posted by Brian Borup in Bloggen at 20:51 | Comments (0) | Trackbacks (0)