Brianborup.dk | blog

Der er nu for alvor begyndt at blive forår, med mere sol og varme og det kan man da ikke undgå at blive lidt gladere af. Og for at fejre foråret har jeg denne gang bevæget over på den kommercielle del af dansegulvet.

Mixet for marts er derfor sammensat hovedsageligt af glad dansabel pop/dance/house musik med masser af vokal, for det behøver jo ikke være så alvorligt altid. Så skru op for højtalerne, smid hæmningerne og giv gas til denne måneds mix

Posted by Brian Borup in DJ Mix at 21:00 | Comments (0) | Trackbacks (0)

I aften siger vi så farvel showet, der har været nationens samlingspunkt det første kvartal af 2009; X Factor. Jeg har haft Mohammed og Linda som mine personlige favoritter igennem det meste af sæsonen, men jeg tror mest på Linda i aften.

Præ-finalen

Mohamed - Jeg ved ikke helt hvad der skete da Mohamed var i gang med sin første sang, men det lød lidt sjovt da han skulle op i de høje toner. Måske gik stemmen pludselig i overgang? Straks derefter kastede Mohamed sig ud i endnu en pigesang...

Alien Beat Club - Jeg forstod ikke helt sammenhængen mellem "Circle of life" og så Lady Gaga, men overraskelse kan vel også være en god ting. Det virkede lidt som om, at der i aftenens optræden var mest fokus på koreografi, og i modsætning til Lina, så synes jeg nu nok det gik ud over deres vokal præstation. Jeg kan godt se hvorfor ABC fungerer for nogle, men er ABC virkelig Remees største præstation indenfor popbranchen? Jeg er stadig ikke helt med på bølgen, så jeg bliver overrasket hvis de går hen og vinder. Men man må sige, at det er meget godt gået at en sammensat gruppe er nået så langt.

Linda - Gad vide hvorfor alle deltagerne har valgt at synge en moderne popsang der oprindeligt blev sunget af en kvinde? Men hvis man tænker på, hvem der sidder med mobilen fremme for at afgive at deres stemme, så er det måske ikke så overraskende. Under alle omstændigheder så synes jeg måske Linda burde have valgt en anden sang

Finalen

Og vinderen blev... Linda! Ja, det var vel ikke just nogen overraskende sejr, men der var lige en stund hvor jeg troede ABS måske kunne løbe med den. Men i virkeligheden betyder den titel vel ikke så meget, for det er jo ikke sådan, at ABC nu har fået forbud mod at lave en CD. Søren Rasted har da også fået skabt en fin lille popsang, der helt sikkert kommer til at gøre sig godt på kanaler som P4 og Nova FM. Men egentlig synes jeg den passer bedre til Alien Beat Club.

Rent sangmæssigt var finaleshowet ikke særligt imponerende. Jeg ved ikke om lyden i studiet var meget anderledes end den i mit tv, for alle dommerne var jo fulde af rosende ord, men jeg synes nu det hele var lidt middelmådigt. Men i princippet kan det jo være ligemeget, for det sidste show skal være en fest og folk har nok alligevel fundet deres favorit. Og selvfølgelig fik vi et musikalsk gensyn med at alle de skæve eksistenser fra auditionrunden (hvem kan glemme Country Ulla). Det gjorde vi også sidste år, så overraskelsen var ikke helt så stor denne gang, men underholdende var det da.

Det var også meget fedt at se Martin Timberlake igen, og jeg synes egentligt, at selvom han kun var på scenen i få minutter, så var han stadig bedre end finalisterne i år. Men der var overraskende lidt jubel da han gik på scenen, så gad vide om publikum allerede havde glemt ham? Og så kiggede Take That sørme også forbi og de havde taget Joachim Boldsen med. Den mand har åbenbart mange talenter.

Om publikum kan huske dette års vinder, Linda, når X Factor næste år sandsynligvis igen ruller over skærmen, det vil tiden vise. Indtil da kan man så "glæde" sig over den håndfuld pladeudgivelserne, der automatisk følger i månederne efter en sæson med X Factor.

Posted by Brian Borup in Medier at 19:18 | Comments (3) | Trackbacks (0)

Jeg ved ikke helt hvad jeg har rodet mig ud i, men i starten af april skal jeg deltage i en ishockeyturnering. Og jeg kan ikke stå på skøjter

Faktisk har jeg igennem de sidste ca. 20 år gjort hvad jeg kunne for at undgå skøjterelaterede aktiviteter. Jeg husker stadig, hvordan jeg i en af de tidlige folkeskoleklasser blev kørt hen til en skøjtehal, og iført et par sko med sløve klinger væltede jeg rundt i et par timer på den glatte is, alt sammen i et absurd forsøg på lave en alternativ idrætstime. Den oplevelse har tilsyneladende været så horribel, at jeg nærmest har fået traumer af det, og den dag i dag, betragter jeg det stadig som en ondsindet handling fra lærerens side.

Men det skulle jo være sundt at prøve sine grænser af og efter 20 år, må det være på tide at jeg igen får et par skøjter på fødderne. Så da jeg blev spurgt om jeg ville deltage i en ishockeyturnering sammen med firmaet, sagde jeg straks ja tak. Ok, hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nok ikke så meget for at prøve mine grænser af og konfrontere mine indre dæmoner at jeg har valgt at deltage, men derimod fordi der plejer at være en god fest bagefter. Men lad nu det ligge.

Her i weekenden var jeg så ude på en lille "træningstur" i den lokale skøjtehal, bare lige for at få fornemmelse af, om jeg overhovedet har jeg chance eller ej, og selvfølgelig for at prøve formen af. Til min store gru var hallen nærmest fyldt med mennesker, og jeg forestillede mig straks, hvordan jeg ville komme til at vælte rundt og tage mindst 50 personer med i faldet. Men det gik faktisk meget godt. Eller, jeg væltede i hvert fald ikke.. helt.

De første par ture rundt i hallen foregik meget langsomt og meget tæt på kanten, men stille og roligt forsvandt koldsveden og teknikken blev da også (lidt) bedre. Nu var det ikke sådan at jeg endte med at lave de vilde tricks med piruetter og sådan, men jeg formåede at holde mig oprejst, selv når jeg blev overhalet indenom af små tweenage drenge, der skulle imponere pigerne i hallen. Og så syntes jeg faktisk at det var ok sjovt.

Desværre er det nok den eneste træning jeg får før turneringen, og én ting er af at skøjterundt med tunge lige i munden og være dybt fokuseret på hvor ens fødder befinder sig, og en anden er at være iført fuldt ishockeyudstyr og rent faktisk spille en kamp mod nogle modstandere, der sandsynligvis har prøvet at stå på skøjter mere end to gange de sidste 20 år. Men pyt, vi ser hvordan det går, og skulle jeg komme til skade, så er det jo masser af is lige indenfor rækkevidde

Posted by Brian Borup in Lidt af hvert at 20:19 | Comments (2) | Trackbacks (0)

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så har jeg en BCD3000 og det hænder da, at den indimellem bliver luftet og jeg får mixet lidt musik. Og når jeg alligevel sidder der og leger, så tænkte jge, at jeg ligeså godt kunne optage det og smide det op her på bloggen.

Så her et mix jeg lavede i februar. Stilen er en blanding af electro, house og dance, og det er måske ikke noget der behager alle, men det var hvad jeg havde lyst til at spille den dag Det er da også et par skønhedsfejl hist og her, og det er primært fordi jeg indimellem får lyst til eksperimentere med nogle effekter undervejs. Men alt i alt er jeg egentlig meget godt tilfreds med det.

Posted by Brian Borup in DJ Mix at 17:06 | Comments (2) | Trackbacks (0)

I morges læste jeg en herlig artikel i den nyeste udgave af avisen 'Markedsføring'. Den handler om hvordan markedsføring i dag har ændret sig fra, at virksomhederne taler til forbrugerne, til at virksomhederne taler MED forbrugerne (side 26 nr. 3 2009). Det er alt sammen sket i takt med digitaliseringen og den globale kommunikation over internettet. Det er der egentlig ikke så meget nyt i, men artiklen havde et ret godt eksempel, og det vil jeg så lige dele med jer derude.

I 2008 udkom (endnu) et Tiger Woods golfspil fra EA Games, og det skulle eftersigende være et ret godt computerspil. Alligevel havde der sneget sig en fejl ind, og det var der en amerikansk teenager der opdagede. Fejlen gik ud på, at når man som Tiger Woods står i en vandgrav for at skyde en uheldig bold op på greenen, så står Tiger Woods ikke i vandet, han står på vandet! Det synes den amerikanske teenager var ret sjovt, så han avede følgende video og lagde den på Youtube.



I starten var det begrænset hvor mange der så videoen, men EA games kunne alligevel ikke helt ignorere at den eksisterede, for både Tiger Woods og YouTube er populære, så når man sætter de to sammen, var det ret sandsynligt at man også ville finde "Tiger Woods Jesus Shot" videoen.

Og hvad gør man som EA Games så? De kan ikke fjerne videoen med fejlen i deres spil fra YouTube. Skal man blot ignorere fejlen og lade som ingenting, forsøge at overdøve den ved at intensivere markedføringen eller måske udsende en pressemeddelelse og sige undskyld? Næ, man accepterer at bolden nu ligger på ens egen banehalvdel og EA Games svarede igen med denne video:



Jeg synes det var en rigtig fin måde at håndtere sagen på, og det har uden tvivl givet EA Games meget street credit blandt målgruppen. Samtidig viser det også meget godt, hvordan en enkelt lille bitte forbruger kan få sit budskab helt til tops ved at benytte de rette kanaler, og tilmed få et svar tilbage. Det er da en herlig digital tid vi lever i. Og jeg er da sikker på at den amerikanske teenager, der i øvrigt hedder Bryan Levi, også kan se det sjove i det. Ikke nok med det at hans video er blevet set 765.336 gange på YouTube, så fik han endda også lidt penge for at EA Games brugte et klip fra hans video i deres virale film

Posted by Brian Borup in Medier at 17:59 | Comments (0) | Trackbacks (0)